Trænger du og dine venner /veninder til en aktiv weekend eller en kreativ miniferie er mit 60er sommerhus i Trend den perfekte base for 2 til 4 personer.
I foråret 2024 åbnede den nyanlagte cykelsti langs vejen til Løgstør gennem Trend og gør det trygt for såvel store som små cyklister at cykle til blandt andet Vitskøl Kloster og Vilsted sø.
Fra sommerhuset er der ganske kort til stranden og ved sommerhuset ligger 2 stabile kajakker med pagaj og vest, som gæster i sommerhuset frit kan benytte til en tur på Limfjorden. Især morgenerne på Limfjorden ofte vindstille og vandet blankt og fuldstændig perfekt til at padle såvel kajak som paddleboards.
Har man hund med er lufteture langs stranden populært for både hund og ejer og i mit sommerhus er hund tilladt.
Til de kreative er der 2 gulvstaffelier, så man behøves kun tage lærreder, farver og pensler med. Hvis vejret er godt er det dejligt at stå ude på terrassen og male under solsejlet, men er det for koldt må køkken alrummet gerne være atelier. Det er faktisk også rigtig hyggeligt at sidde ved spisebordet og lege med blyanter, farvekridt og akvarelfarver.
Trænges til inspiration er der ikke langt til Aalborgs kunstmuseum Kunsten eller Vesthimmerlands museum i Års. I Løgstør og hvis Aggersundbroen krydses er der masser af gallerier. Johannes V og Thit Jensens museum i Farsø er absolut også et besøg værd.
Sommerhuset, der er små 50 m2 stort, er velindrettet med køkken og stue i et, har 4 gode senge fordelt på 2 værelser, nyt badeværelse og opvarmes med varmepumpe og el radiatorer.
Der er alt nødvendigt køkkenudstyr til at lave mad i huset, men Trend kro, der ligger i gåafstand fra sommerhuset, har åbent tirsdag til søndag og serverer god og rigelig dansk kromad til rimelige priser.
Billederne herunder viser sommerhuset, dets indretning og eksempler på hvad man kan foretage sig. Minimumspris pr uge 2100 kr /døgn 300 kr ekskl. forbrug og rengøring. Udlejning bliver fra påsken 2025 gennem Novasol og link kommer når det er klar.
Indtil da henvendelse til mig på mail elly.fisker@hotmail.com eller sms til 22547397.